10 februar 2021

PLO-E udbyder nu en samlet uddannelse i facilitering på et 2-dages internat den 2.-3. juni 2021 i Vejle og den 12. -13. oktober i København. Hensigten er, at man efter endt uddannelse kan facilitere i flere forskellige formater (klynger, SGE, DGE, undervisningsmøder i klinikken mm.). Du kan læse mere om uddannelsen og tilmelde dig i Vejle eller i København. 

På kursets første dag bliver man uddannet i generel facilitering. Denne dag er udviklet i samarbejde med KiAP med henblik på at kunne facilitere gode processer på bl.a. klyngemøderne. Dag 1 kan tages selvstændigt af deltagere, som kun ønsker denne del. På kursets anden dag er der fokus på facilitering af de forskellige gruppebaserede efteruddannelsestilbud, som PLO-E har udviklet. Her har man brug for en eller flere facilitatorer i gruppen for at gennemføre møderne. Det er generelt godt i både klynger og i de mindre SGE- og DGE-grupper, at mere end en person kan facilitere. Dels kan man skiftes, dels understøtter man facilitator bedre, hvis man selv kan teknikken. Dag 2 kan tages selvstændigt af deltagere, som kun ønsker denne del.
Efter internatet afholdes to 2-timers webinarer om teknik og pædagogik i forbindelse med virtuelle møder. Deltagelse er frivilligt.

Uddannelsen erstatter de tidligere udbudte kurser i facilitering i PLO-E.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Michelle Rommerdahl, mro.plo@dadl.dk