Vi har åbnet for tilmeldingen på alle kurserne for praksispersonale i 2020. Der er en stor palette af kurser og forhåbentligt finder du det du har brug for. 

I 2020 fokuserer vi endnu mere på fordybelse. Vi har derfor udvidet kurset Hjerte-kar-sygdomme og organisering i almen praksis for sygeplejersker fra 2 til 3 moduler - og kurset Almen praksis som tovholder for patienten med kræft går fra at være et 1-dags til 2-dages kursus.

Vi ved også, at visitation/kommunikation fylder meget i jeres dagligdag, så vi har valgt at tilpasse vores kommunikationskursus, så det nu hedder Vejen til den gode patientsamtale.

Af andre - helt nye - emner, kan nævnes: Når vægten er et problem, Børnevaccinationer fra A-Z og Insulinbehandling af type 2-diabetes for øvede.

Kurser i psykiatri og intro til almen praksis
Der kommer også en række helt nye kurser i 2020 som en del af den tidligere regerings sundhedsudspil med indsatsområdet "En læge tæt på dig". Læs mere om kurserne og indsatsområdet HER.

Da disse kurser er gratis at deltage i, er det vores erfaring, at de hurtigt bliver fuldtegnede. Er du interesseret i en plads, anbefaler vi dig derfor at tilmelde dig, når der åbnes den 8. oktober kl. 9.00.