Du har muligvis allerede oplevet det - at der nu er indført ekstra sikkerhed ved kortbetaling.

Den 1. januar trådte EU's 2. betalingstjenestedirektiv nemlig i kraft, så alle betalinger nu skal godkendes med to faktorer. Den ekstra sikkerhedsforanstaltning gælder alle betalingskort og verificerer at den, der foretager købet, også er kortholderen. Det skal mindske misbrug med betalingskort og dermed sikre dig bedre, når du betaler.

Vi kan se, at der er mange, som har betalt for tilmelding uden problemer, men vi er også klar over, at de nye regler kan besværliggøre tilmelding/betaling for nogle. Vi anbefaler, at du kontakter din bank og beder dem rådgive dig om hvordan I nemmest betaler online. Du kan også læse mere her: www.nets.eu/3ds. 

Fra 1. januar har vi samtidig lavet en ændring i.f.t. hvilke korttyper, man kan anvende ved online-betaling. Man kan nu anvende Dankort og Visa-Dankort, men altså ikke længere kreditkort, som fx. Mastercard. Vi har truffet dette valg, da vi betaler nogle meget høje transaktionsgebyrer for kreditkortbetalinger. Vi håber, I har forståelse herfor.